Faktaboks: 

Født d. 31-12-2005.

HD-status: A 

HD-index: 111

 HD-sikkerhed: 0,618

2007:  

DRK unghundepokal

VSA  29 p. Brugsprøve 1.præmie Elitprov 1. pr. 160 p.

2008:

3t/400m 1 pr. pokal

Udvidet apport: 232 p.

Brugsprøve 2 x 1. præmie

Vinderklasse 2. vinder HP

Fuldbrugsprøve 232 p.

Elitprov. 1. pr. 180 p.

Udstilling: EXC. 3. vinder

Dansk Jagtchampion  i en alder af 2½ år.

2009: 

Udstilling:EXC. 4.vinder  

VSA  30 p.

Udvidet apport: 228 p.

Fuldbrugsprøve 214 p.

2. pris Rigsprøven

3t/600m 1 pr. i Sverige og dermed:

Svensk Jagtchampion.

 WM i Grækenland: BON

 2010:

20t/400m 1. pr. Grindsted

2011:

6. vinder Lolland

2012:

6. vinder hovedprøven

2013:

Beskrivelse af Aslan:

 

  I Aslans gener ligger der virkelig meget Kragborg. Hans farfar er Kragborg Uniq, som nu er død.  Se lige dette billede af Uniq og sammenlign det med Aslan. Ligheden er vist slående.

  Han har også Pimens Fia og Østjydens Boss, på både mødrene og fædrene side.

  Aslan er utrolig nem at arbejde med. Lærevillig og arbejdsivrig, men også med en jagtlyst og passion, der får ham til at tro, at han ikke altid behøver en fører, men kan det hele selv. Det har dog taget en gevaldig ændring og i dag er han meget lydig og holder en meget fin kontakt.

  Aslan er middelhøj og måler 65 cm. Han er slank, men meget muskuløs. Man kan se aftegninger af muskulaturen på hele hans krop. Han er en meget elegant hund at se på. Han har arvet utrolig meget fra moderen. Det stilrene løb, med rigtig godt afskub i galoppen. Det lyser ud af ham, at han både vil og kan arbejde for at finde fugl. Desuden har han næsen til det. 

  Han er en alsidig jagthund og bruges til al slags jagt, men hans force er fuglejagten på mark og i skrub

  Hans karriere startede, da jeg tog ham med ud at træne sammen med Fie en dag. Jeg slap dem begge i noget skrub, hvor jeg ikke havde syndelige forventninger om vildt. Men det skulle vise sig, at de 3000 m2 var fyldt med fasaner. Den lille hvalp på 8mdr. gik fra den ene stand til den anden, mens moderen måtte passe sin egen stand, rejste præcist, prellede ikke og sluttede med at sekundere moderen. Det var flot, og jeg blev meget tændt på at træne ham.

   Aslan var som sagt standfast og fuglesikker allerede som hvalp, men hånden på hjertet, så var hans grunddressur ikke i orden, da jeg begyndte at gå på prøve med ham. Bagefter skulle vi flytte, så der var ikke meget tid til træning. For at sige det lige ud, blev han stort set ikke trænet i vinteren og foråret 2007/08. Men lidt naivt troede jeg, at da han er så standfast og fuglesikker, at han med lidt held kunne få den sidste 1. præmie og komme i vinderklasse. Det gik overhovedet ikke, han var tordnende ulydig.

  Det tog vi så revanche på i sommeren og efteråret 2008, da vi havde indrettet os oppe i Mygdal, og træningsbetingelser var betydeligt bedre.

  Han fik 3t/400m Schweiss, også med rapportering og pokal, udvidet apporteringsprøve, endda med max. point, 2 brugsprøver, fuldbrugsprøve og en vinderplacering. Vi var også til DM, men i andet slip tog jeg desværre en forkert beslutning og gik på løbende agerhøns i hegn. Det var simpelthen noget rod.

  Bagefter tog vi til Sverige, hvor han havde en eliteprøve fra sidste år. Det gentog han igen i 2008, endda med 3 fugletagninger, 180 point og prøvens bedste hund. Han var ude i 5 slip, samlet over 1½ time og han gik stadig for fuldt knald. Det var en stærk oplevelse.

  Foråret 2009 bragte ikke meget. Vinderklassen i Grenå røg op i tågebanker, og da Aslan 5 min. i kl. et vendte lige oven i enlig agerhøne var den potte ude. Tænk hvad 2 meter til højre kan betyde. Ruhårsklubbens prøve gik op i haresjov. Aslan tog stand for hare, rejser præcist og respekterer, 2 min. senere går han på harefod, trækker an, ny stand på samme hare, haren rejser og det samme gør Aslan efter en kort tøven. Jeg forsøgte at forklare dommeren, Kim Nielsen, at Aslan bare ville følge haren ud af terrænet, men det troede han ikke på. Dommere er til tider noget negative. 

  Sommeren var skuffende. Alt for forceret træning til 20t/400m betød at han mistede gnisten og det kostede tre nuller. Surt, men selvforskyldt. Træn aldrig mere end 1 gang om ugen. Var også til DM i udvidet apportering. Alt OK og mistede kun 4 p. i vand, men på allersidste due gik det galt og han blev disket.

  Efteråret gik ikke heller ikke helt som planlagt. Jeg kom bagefter med hans træning, fordi jeg overvurderede hans grundform. På DRK's vinderprøver på Lolland betød det ikke noget, i øvrigt en meget dårlig prøve med rigtige papfugle, der bare løb og løb.

  Men det kostede på rigsprøven i Sverige og særligt til VM. Han vejede et par kg for meget, som hund så herre, desværre. Han blev dog 5. vinder i Røde Kro og fik en en schweissprøve i Sverige (3t/600m) som gjorde ham til Svensk Jagtchampion.

  Aslan var også til WM i Grækenland midt i oktober. Det gik ikke så godt, vi kom dog hjem med en 3. præmie, men havde håbet på mere. Der var bare det med formen. Den kunne være bedre, selv om det blev bedre til sidst. Han manglede lige et par gram.

 Foråret 2010 var Aslan i kanonform. Kondien var i top og fuglebehandlingen ligeså, men der var ingen vilde fugle at træne på heroppe. Så vi måtte nøjes med mine egne fasaner og agerhøns og der altså forskel i fært og adfærd. På begge vinderprøverne var der vilde fugle og han reagerer for sent i Grenå og jeg reagerer for sent i Vejle. 1 - 1.

 Til gengæld gjorde Per Ivanhoe og Gus det formidabelt med 2 x 1. vinder + 4. vinder til DM. Det er klasse.

Efter vinderklasserne trænede vi så 20 T. schweiss. Men kun hver 10. dag efter fiaskoen sidste år. Han gik med stram line og meget koncetreret og så lykkedes det at få 1. pr. i Grindsted. På prøven var jeg dog ikke helt tilfreds med hans præstation. Han manglede noget gnist og udstråling og virkede for usikker. Men vi kom igennem uden tab og det var det vigtigste.

Efterårsprøverne gik ikke godt og alligevel. Jeg havde haft en alvorlig samtale med Aslan så han gik rigtig godt på marken. Vi havde nemlig været til VM-udtagelse, hvor han præsterede nogle fantastiske stiksøg, så den samtale var hårdt tiltrængt. Så han gik egentlig som en drøm, fart, stil bredde og passende afstand mellem slagene. På Lolland var han dog uheldig med fugl, der lettede uden skyld og han blev lastet for at komme for tæt på makker som han ikke havde observeret og fuglene gik i det øjeblik jeg fløjtede stop. Så var der vinderprøven i Hjallerup, hvor makkerhunden gjorde det modsatte ved Aslan og da føreren åbenbart snorksov og ikke kunne kalde sin hund hjem, gik Aslan et skridt frem og fuglene lettede. Det blev han dog ikke lastet for, men gik 10 skridt til venstre og fik ny stand. Makkerhundens fører insisterede på at sove videre, så da hans hund stadig ikke blev kaldt hjem tog Aslan sagen i egen hånd og gik igen frem. Så var den potte ude. Heldigvis blev makkerhunden ikke lastet for noget af dommeren og da føreren ikke observerede noget som helst, synes han heller ikke, at en lille beklagelse var på sin plads. Tja, sådan går det jo op og ned her i hunderiet.

Forår 2011 erAslan sat lidt i baggrunden fordi jeg satser på Cato. Alligevel gør han det rimeligt fornuftigt og kommer med over middag i Nørager. Men så er herren ellers tændt og stiksøger langs skel og får ikke terræn'et dækket. Alligevel får han stand i hegnet, rejser parhøns og er rolig i opfløj og skud. Meen på denne prøve vil dommerne kun bedømme søg, fart og stil?????????????? Ja, så oplevede vi også det, så det kan føjes til samlingen af kuriøse dommerbedømmelser. På hovedprøven lignede han en amatør, stiksøgte, var ulydig osv, men fandt alligevel fugl.